torsdag den 23. oktober 2008

Dejlige Linux-missen



Ved godt at det er 1½ år siden vi fik vores dejlige mis Linux i daglig tale Linus - hvilket forøvrigt passer godt til ham for han er et nusse øre.

Jeg vil så gerne sige tak for denne dejlige mis. For han er i sandhed en dejlig kat. Hans gamle familie måtte desværre skille sig af med ham, da der opstod allergi i familien.

Så vi kørte en tur fra Greve til Horsens for at hente ham. Men først skal det nævnes at efter en lang samtale med Linuses gamle mor pr. telefon var jeg helt solgt. Hun var slet ikke i tvivl om at det var den rette kat for vores lille familie. Derefter ankom der en masse billeder af ham så jeg/vi var solgte. Så det måtte blive en køretur fra Hundige til Sjælland.

Hver en kilometer er godt givet ud. Selv om det var lidt svært at vende sig til sine nye omgivelser for Linus - der gik nogen dage under sengen hvor vi ikke så meget til ham, men så overtog nysgerrigheden ham.

Han elsker at ligge på ryglænet af sofaen når vi ser fjernsyn. Og når der skal laves mad eller lektier så flyder han på køkkengulvet. Hvis vi gerne vil sidde foran computeren ligger han for det meste og flyder foran skærmen. Det er jo bedst at sikre sig at man kan blive nusset når man føler behov for, det så jo tættere han komme på sine mennesker jo bedre.

Han elsker at lege med legetøj og i det hele taget hygge sig - så en rigtig livsnyder kat er der vist ingen tvivl om. Bortset fra mad - for der er kun to ting der duer kattemad og makrel i tomat sovs. og nå jahhh Whiskas på dåse, men så skal det kun være sovsen. Godbider er også ok men ikke alle. Så jo en kat med egen mening om tingene - smil.

Så vi elsker ham alle meget højt. Så hvis hans gamle familie læser dette - så et kæmpe tak fordi vi måtte få lov at arve ham.

Mange hilsner Annette i Greve.